Velkommen til dit online autoværksted
 
 

Hjælp

Her har vi samlet en række råd og tips, så du kan få mest muligt ud af dit besøg på AUNETTO.dk. Se også vores handelsbetingelser, som du bør læse inden du handler med os.

 

Hvordan finder jeg rundt på hjemmesiden?

AUNETTO.dk er bygget op omkring en menu i toppen og i bunden. I toppen finder du de sider som er relevante når du skal bestille service eller finde priser. Du åbner en bestemt side ved at klikke på et af menupunkterne. Uanset hvor du er på siden, kan du hurtigt vende tilbage til forsiden ved at klikke på AUNETTO-logoet i øverste venstre hjørne.

 

Hvordan bestiller jeg serviceeftersyn eller reparation på AUNETTO.dk?

Serviceeftersyn samt en række standard opgaver kan du bestille online. Du skal bare følge nedenstående instruktioner. Aunetto.dk fungerer som de fleste andre netbutikker. Hos os er det bare ikke varer - men værkstedsydelser du putter i indkøbskurven.

 

Sådan gør du trin for trin:

1. Vælg bilmærke

Du kan vælge mellem Citroen eller Peugeot. Dernæst skal du angive hvilken model og udgave du har. Hvis du er i tvivl om hvilken model du har, så kan du se det på din registreringsattest til bilen.

Tryk på køb for at lægge varen i kurven

 

2. Vælg ydelser i butikken

Herefter kommer du til butikken - som nu viser de værkstedsydelser, som er relevante for netop din bil. Butikken er opdelt i en række faneblade: Serviceeftersyn, Andre reparationer, Motor reparationer, Tillægsprodukter og udlejningsbil. Tryk på "Køb" på den eller de varer, som du ønsker at købe. Varen lægges herefter i din kurv.

3. Kurvens indhold

Tryk på "Næste", når du ikke ønsker at bestille yderligere. Herefter får du vist kurvens indhold - og kan se den samlede pris for de ydelser du har valgt. Såfremt du ønsker at bestille mere så klik på "bestil mere"

4. Vælg afdeling og tid

Du finder Aunetto i Herning og Kolding - og du skal derfor vælge på hvilket værksted, du ønsker at benytte til din bil. Når du har valgt værksted skal du efterfølgende vælge på hvilket dato og tidspunkt du ønsker, at vi skal se på din bil

Du får automatisk foreslået vores første ledige tid - men du kan naturligvis frit vælge i kalenderen. Bemærk at har du valg at få en udlejningsbil kan ventetiden være lidt længere. Du har derfor mulighed for at fravælge udlejningsbilen igen.
Når du har valg en dato i kalenderen, skal du i STEP 2 klikke på det tidspunkt, du ønsker reperationen skal starte.

Afslutningsvis skal du oplyse, hvornår du afleverer og henter bilen. Du har ligeledes mulighed for at angive en kommentar til os.

Hvis du afleverer uden for åbningstid, så skal du putte nøglen i vores nøgleboks. Hvis du henter uden for åbningstiden, så skriv da venligst i kommentarfeltet, hvad vi skal gøre ved nøglen.

5. Hvem er du?

Herefter skal du udfylde oplysninger om dig selv. Har du handlet hos os før, kan du blot indtaste dit registreringsnummer. Så udfyldes oplysningerne automatisk. Du skal også angive, om du ønsker at blive tilmeldt vores nyhedsmail, om du vil have en påmindelse om din værkstedstid, samt hvorvidt Aunetto må udskifte dine nummerpladerammer.

6. Tjek din ordre

Du får nu en samlet oversigt over din bestilling. Herunder også den samlede pris. Du skal bekræfte at du har læst handelsbetingelserne, samt at du accepterer vores fortrydelsesret.

7. Betaling

Når du trykker på næste viderestilles du til Quickpay som varetager betalingen. Pengene trækkes naturligvis ikke fra din konto før vi har repareret din bil. Vælg det kort du ønsker at betale med og indtast de relevante oplysninger for det pågældende kort og tryk på ”Gennemfør betaling”.

Når betalingen er gennemført returneres du automatisk til Aunetto.dk hvor en side med ”Tak for din bestilling” bliver vist. Du vil kort tid herefter modtage en ordrebekræftelse på e-mail.

 Tilbage er nu blot at aflevere bilen til aftalt tid – og så sørger vi for, at udføre din bestilling. Vi glæder os til at se dig!







 
© 2010-2012 Aunetto A/S · Rønnebærvej 7 · 7400 Herning