Er bilen blevet skadet?
Hos AUNETTO kan vi andet end at servicere din bil. Vi kan også hjælpe dig, hvis ridserne er blevet til buler. Vi ordner det hele – også når det gælder forsikringsskader.
Hos Aunetto har vi det rigtige udstyr, opdateret uddannelse og adgang til tekniske data fra alle bilfabrikker – så uanet om det er din Citroen, Peugeot eller en helt 3. bilmærke som er skadet, så kan vi hjælpe dig med:
• Taksering
• Opretning
• Reparation
• Lakering
• Forsikringspapirer
Hos Aunetto har vi erfaring med forsikringsskader - og vi kan derfor hjælpe dig med alt, hvad du har brug for, hvis skaden sker.
Hvad gør jeg hvis skaden sker?
Heldigvis er færdselsuheld ikke rutine – men når de sker er det godt at vide hvad man skal gøre. Derfor har vi lavet en huskeliste, som du kan have liggende i bilen. Se vores Hvad gør jeg hvis skaden sker.
Er din bil blevet så skadet, at den skal transporteres væk af et vejhjælpsfirma, så dækker din kaskoforsikring normalt denne transport – dog ofte kun til nærmeste værksted. Normalt kan du også bede om, at bilen sættes på vejhjælpsfirmaets adresse. Du vil derefter normalt inden for nogle dage kunne give besked om til hvilket værksted bilen skal transporteres. Husk, det er dig som vælger værksted og ikke dit forsikringsselskab.
Hvad du herefter skal gøre, afhænger af om du har tegnet en kaskoforsikring eller ej på din bil.
| En skadet Citroen er kommet ind | Skaden udbedres | Reparation er færdig. |
Skade på bil med kaskoforsikring
Hvis du har tegnet en kaskoforsikring er forløbet således:
|
1. Anmeld skaden Synes du papirarbejdet er uoverskueligt? – så kontakt os. Vi hjælper dig gerne med at udfylde skadesanmeldelsen 2. Kontakt Aunetto 3. Bilen repareres |
FAKTA: Hvad er en kaskoforsikring? I modsætning til ansvarsforsikringen – som er lovpligtig for alle bilejere – så er kaskoforsikring op til dig, om du vil tegne. Har du lånt penge til at købe din bil, så vil långiver dog normalt forlange, at bilen er kaskoforsikret. Kaskoforsikringen dækker bl.a. skader på din bil ved påkørsel. Du kan læse mere hos forsikringsoplysningen. |
4. Betaling for arbejdet
Bilen er herefter klar til afhentning – vi modtager betaling for reparationen direkte fra dit forsikringsselskab. Har du en selvrisiko vil dette beløb blive opkræves hos dig af dit forsikringsselskab.
Skade på bil uden kaskoforsikring
Hvis din bil ikke er kaskoforsikret – og der ikke er nogen modpart, som kan pålægges ansvaret er der desværre ingen dækning at få fra dit forsikringsselskab. Det eneste bilforsikringen da dækker, det er skader, som du har forvoldt med din bil.
De fleste som har fravalgt kaskoforsikringen har en bil med en forholdsvis lav værdi. Derfor er det ikke nødvendigvis sikkert at du ønsker din bil repareret. Uanset hvad giver vi naturligvis altid en overslag over hvad en reparation af bilen vil koste – herunder vores mening om hvorvidt reparation af bilen kan betale sig eller ej.
Kan jeg låne en bil, mens I reparerer den anden?
Hos Aunetto kan du for et beskeden beløb låne en bil mens vi reparerer din bil – under visse betingelser betaler dit forsikringsselskab endda for dette. Læs mere om pris for vores lånebil her.
